skip to Main Content

Besøg Garderhøjfortets fysiske Escape Rooms

Kære gæst!
Prøv Garderhøjfortets tre fysiske Escape Rooms med din klasse, venner, familie eller kollegaer!
Rejs tilbage til 1. verdenskrig på Københavns Befæstning hvor I skal bruge jeres samarbejdsevner og matematiske viden til at besejre den truende fjende!

  • Giv din klasse et brag af en matematikoplevelse, hvor eleverne via logik og anvendt matematik skal bryde ud af rummene
  • Vil du udfordre dine venner eller have en sjov familieoplevelse, hvor I samtidig lærer mere om matematik og historie?
  • Savner du en anderledes aktivitet til firmaets teambuilding?

Så kom og få et brag af en oplevelse i Garderhøjfortets Matematiske Escape Rooms.

Garderhøjfortets Matematiske Escape Rooms

I kommer på en tidsrejse tilbage til året 1915, hvor 1. verdenskrig buldrer udenfor Danmarks grænser. I skal være parate på et eventuelt angreb på Danmark, og har til opgave at forsvare hovedstaden mod en fjendtlig invasion!
Jeres gruppe ‘lukkes inde’ i et af vores tre Escape Rooms, og kommer først ud igen, når I har løst de opgaver, som rummene byder på.

PRAKTISK

  • Aldersgruppe: Fra xx år
  • Varighed: 60 minutter
  • Antal personer: Max 6 per rum
  • Sprog: Dansk
  • Pris: 200 kr. per person.
    Pris for skoleklasser se Book et besøg, skoler

BOOK ET BESØG

I er ingeniører og skal sikre at oversvømmelsen af Nordfronten gennemføres så den kan sinke fjendens fremmarch mest muligt. Først skal I have helt styr på systemet af dæmninger og så skal I igangsætte den store oversvømmelse.

I er artillerister og skal gøre klar til affyring af fortets kanoner. Før I kan skyde kanonerne af, skal I have styr på granater, krudt og ikke mindst – hvilket mål I skal ramme.

I er officerer i Krigsministeriet. I skal holde det store overblik over de tyske planer for et angreb på Danmark. Hvordan kan I bedst afværge angrebet? I skal have styr på både togdriften, flåden og de tropper I har til rådighed.

Undervejs i forløbet skal I gå på opdagelse i rummet, finde ledetråde og i fællesskab løse en række matematiske opgaver.
En løst opgave kan fx være koden til hængelåsen på et aflåst skab, hvor flere ledetråde og gåder venter jer.

Går I helt i stå, så fortvivl ikke! Garderhøjfortets gamemaster er der, og er parat til at give jeres gruppe et lille ekstra hint.

Før og efter besøget

Vi mødes ved ‘det gule hus’.
Her tager fortets Gamemaster imod jeres gruppe.

Før eller efter besøget i vores Escape Rooms kan I spise jeres medbragte mad på fortet og besøge fortets museumsbutik, hvor der også kan købes kaffe, the, vand og is.

Kombiner jeres besøg i vores Escape Rooms med fortets øvrige aktiviteter: Oplev vores udstilling, få en rundvisning på Garderhøjfortet, teambuilding, segway tur,  fødselsdagsfest eller…

Back To Top