Historisk info

1949: Danmark indtræder i NATO
De fleste danske politikere ønsker at holde sig fri af begge fronter. Det viser sig imidlertid at være svært, særligt på grund af geografi: Danmark placering i Østersøen, gør at vi kunne fungere som stopbom for enhver, der vil ind eller ud af Østersøen. På Bornholm stod sovjetiske ”befrielsestropper” indtil 1946 og truede med at overtage øen. En alliance med USA ender med at blive den eneste reelle mulighed, og i april 1949 bliver Danmark medlem af NATO.

1950: Koreakrigen og Vietnamkrigen
Konflikten bliver kaldt Den Kolde Krig, fordi truslen om verdensomspændende atomkrig mellem militæralliancer, en tredje verdenskrig, fører til at parterne undgår at gå i direkte, varm krig mod hinanden. I stedet indgår man i stedfortræder krige rundt omkring i verden, bl.a. Koreakrigen og Vietnamkrigen, hvor de stridende parter får militær og økonomisk støtte af supermagterne.

1961: Berlin splittes
I august 1961 rejser myndighederne i Østberlin en mur omkring det daværende Vestberlin. Muren går tværs gennem byen og var 45, 1 km land. DDR kalder den ”Den Antifascistiske beskyttelsesmur”. I Vestberlin får den navnet ”Skammens mur”.

1962: Cubakrisen
Sovjetunionen opdager, at USA har missiler i bl.a. Italien. Nogenlunde samtidig opdager USA at der er russiske missiler på Cuba. Stormagterne har nu missiler tæt nok på, til at ramme hinanden. Spændinger stiger til nye højder og man er meget tæt på en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.
Atombomber og brintbomber er forfærdelige våben, som ville forårsage total ødelæggelse, hvis de kom i brug. Bomben, som bliver smidt over Nagasaki var på 21 kiloton, til sammenligning var Tsar Bomba på 50.000 kiloton. Det er den største menneskeskabte sprængning nogensinde og blev foretaget af Sovjetunionen.

1969: Kapløb til månen
Styrkeforholdet mellem de stridende parter bliver både målt ud fra præstationer inden for militær oprustning, men også inden for rumfart, teknologi og idræt. Sovjetunionen er de første til at få en mand i rummet, nemlig Yuri Gargarin, mens USA som de første sætter en mand på månen i 1969, Neil Armstrong.

1979: Afghanistan og nye spændinger
Hen mod slutningen af 1970-erne forværredes forholdet mellem USA og Sovjetunionen på ny, især efter NATOs beslutning i december 1979 om at opstille nye mellemdistancemissiler i Europa og Sovjetunionens samtidige besættelse af Afghanistan. Den amerikanske præsident Reagans første embedsperiode 1981-85 er præget af en kraftig oprustning og nedfrysning af kontakten mellem parterne.

1991: Krigens slutning, Murens fald
Med Mikhail Gorbatjovs overtagelse af den sovjetiske ledelse i 1985 ændredes sovjetisk udenrigspolitik hen mod afspænding og samarbejde med NATO-landene, og en række vellykkede møder mellem Gorbatjov og Reagan indvarslede en ny periode med afspænding.
Den kolde krig slutter delvist med Berlinmurens fald 9. november 1989 og endeligt med Sovjetunionens sammenbrud og endelige opløsning 26. december 1991.

1991: Krigene i Jugoslavien
Krigene i Jugoslavien udbryder i 1991, da Slovenien og Kroatien erklærer sig uafhængige af det serbisk dominerede Jugoslavien. Den jugoslaviske hær bliver sat ind i Slovenien og Kroatien, hvilket leder til væbnet konflikt i disse lande.

Inden da har Kroatien haft en folkeafstemning, der giver flertal for løsrivelse, med undtagelse af Krajina-området, som huser et stort antal serbere, som ønsker at vedblive med at være en del af Jugoslavien. Krajina-serberne gør derfor oprør og efterfølgende spreder borgerkrigen sig til resten af Jugoslavien. I 1992 bliver FN styrker sat ind for at varetage freden i Krajina, med undtagelse af de såkaldte Pink Zones, hvor der stadig er kampe. Krigen slutter i princippet i 1993, da den kroatiske hær erobrer Krajina. Optøjerne fortsætter dog blandt andet i Kosovo, hvortil Krajina-serberne bliver sendt.

1996: Krigen i Kosovo
Krigen foregår fra 1996 til 1999 i Kosovo, samt dele af det daværende Jugoslavien (bestående af Serbien og Montenegro), og er en del af de krige, der præger Jugoslaviens opløsning. Konflikten tager sin begyndelse i 1990’erne, da den jugoslaviske regering under ledelse af Slobodan Milošević indskrænker det selvstyre, den serbiske provins Kosovo ellers er garanteret. Kosovo erklærer sig derfor uafhængig. Konflikten eskalerer i voldsomme sammenstød mellem albanere og serbere.

I 1999 leder NATO et bombadement af jugoslaviske mål. Under dette angreb fortsætter Kosovos befrielseshær (UCK) kampen mod de jugoslaviske styrker. Serberne overgiver sig herefter og en NATO ledet militær landstyrke bliver indsat for at sikre den serbiske tilbagetrækning.

Det anslås, at omkring 850.000 albanere og 200.000 serbere bliver fordrevet fra deres hjem som følge af denne konflikt.

Kosovokrigen får flere både politiske og militære konsekvenser. Formelt set er provinsen stadig en del af Serbien, men den serbiske regering har i realiteten ingen indflydelse over området. Milošević overlever umiddelbart krigen, men de facto er tabet af Kosovo et vigtigt element i den folkelige modstand mod hans styre, der kort efter blussede op i Serbien. En revolte i 2000 resulterede i at han bliver afsat og kort efter arresteret og udleveret til Den Internationale Domstol i Haag. Han dør dog inden sagen blev afgjort.

Trods den umiddelbare militære succes åbenbarede krigen en række svagheder i NATO-samarbejdet. En af dem er de europæiske medlemmers afhængighed af hjælp fra amerikansk militær, idet størstedelen af alle militære kamp- og ikke-kamp-situationer behøver amerikansk involvering. Moderne præcisionsbomber er desuden en mangelvare. Kritikere i USA mente, endda at alliancens beslutningsproces baseret på konsensusafgørelser virker hæmmende og betyder, at kampagnen blev forsinket.

2001: Afghanistan krigen
Terrorangrebet i 11. september spreder chokbølger verden over. Bagmanden viser sig at være Osama bin Laden. En saudiarabisk terrorist og leder af terrornetværket al-Qaeda. Han gør det til sin livsmission at bekæmpe vestlig tilstedeværelse i den muslimske verden. I Afghanistan støtter han uddannelsen af terrorister, såkaldte hellige krigere, til kamp mod vesten. USA og Storbritannien gennemfører allerede i oktober et angreb på al-Qaeda og deres afghanske værter, den fundamentalistiske Taliban bevægelse, som siden 1996 har styret landet med hård hånd.

Som USA’s allierede deltager Danmark fra januar 2002 i krigen. I løbet af 2002 overtager NATO og FN missionen. Løbende bliver flere danske soldater indsat for at give militær opbakning til den nye regering i Afghanistan. I foråret 2008 er der i alt 700 udstationeret. De står over for den enorme udfordring at hjælpe med genopbygningen af et samfund, der i årtier har været præget af krig, fattigdom og undertrykkelse.

Taliban bliver væltet i november 2001, og Osama bin Laden bliver dræbt af amerikanske soldater 2. maj 2011. efter mere end 10 års krig er der dog fortsat ikke fred i Afghanistan. Krigen har kostet mere en 40 danske soldater livet og påført varige fysiske og psykiske skader på talrige andre. Den har også kostet tusinder af afghanere livet. Det er en krig, der har skærpet modsætningsforholdet mellem vestlige, demokratiske lande og den muslimske verden. En krig, som trækker tråde til terrorsager i Danmark. En krig, som også har haft politiske konsekvenser i Danmark.

2003: Irak krigen
Krigen i Irak begyndte 20. marts 2003, da en koalition ledet af USA invaderede landet. Forholdet mellem Saddam Hussein og Vesten har været anspændt siden Golfkrigen i 1990-1991. Da USA’s præsident George W. Bush modtager rapporter om masseødelæggelsesvåben i Irak, så han det som en trussel mod verdensfreden og erklærede krig.

I løbet af få uger lykkedes det at fjerne Saddam fra magten. Tv-seere kan verden over følge med, da den seks meter høje statue af Saddam bliver væltet. Irakerne jubler, og George Bush erklærer krigen for vundet. Det er dog kun begyndelsen. Landet eksploderer i et inferno af etnisk, religiøs og politisk vold. Det lykkedes dog at skabe folkelig opbakning omkring en ny grundlov og et folkevalgt styre i 2005.

Danmark støtter USA i krigen og deltager fra sommeren 2003. Målet er at skabe sikkerhed og hjælpe med at opbygge et demokratisk Irak. De danske kamptropper bliver trukket hjem i sensommeren 2007 efter fire år med mange voldsomme kampe. Opgaverne bliver overdraget til irakiske styrker. Frem til 2011 har danske soldater hjulpet med at genopbygge og uddanne det nye Irak.

2012: Cyberkrig
Cyberkrig dækker over den digitale form for krigsførelse, hvor regeringer eller andre, ikke-statslige aktører kan forårsage ødelæggelse ved hjælp af eksempelvis hackerangreb på fjendens territorium. Det er en ny form for krigsførelse, som har vundet indpas i det seneste årti i takt med den teknologiske udvikling. Der findes allerede mange eksempler på, at landes infrastruktur er blevet sat ud af drift som følge af omfattende cyberangreb. Også Danmark er blevet ramt af cyberangreb, og myndighederne i Danmark er ligesom i mange andre lande i gang med at opruste deres cybersikkerhed. Der hersker dog delte meninger om, hvordan man bedst håndterer truslerne fra cyberspace.

I 2012 blev Saudi-Arabiens oliegigant Saudi Aramco ramt af et malware-angreb, hvilket ødelagde 35.000 computere, og det bliver hurtigt opfattet som et gengældelsesangreb fra Iran mod USA’s allierede i Mellemøsten, Saudi Arabien. USA også i 2014 blev i 2014 ramt af et voldsomt cyberangreb rettet mod det amerikanske filmselskab Sony Pictures. Bag angrebet står Nordkorea, som er utilfredse med Sonys komediefilm ”The Interview”, fordi den angiveligt gør grin med Nordkoreas politiske leder, Kim Jong-Un.