skip to Main Content

Hjernevridere – varm hjernen op med gåder

Garderhøjfortet har lavet en række hjernevrideropgaver som kan bruges som opvarmning, før I besøger de Matematiske Escape Rooms på fortet. De kan også bruges som efterbehandling, når I er hjemme igen.
Opgaverne er uafhængige af rummene, men der er elementer som går igen, hvilket kan give eleverne en aha-oplevelse som kan danne røde tråde mellem de gåder, der er i rummene og hjernevrideropgaverne.

Første gang i et Escape Room?

Hvis det er allerførste gang dine elever prøver et Escape Room, så kommer deres hjerner på overarbejde!

Konceptet med Escape Rooms er ret unikt, og derfor er det svært at sætte sig ind i hvordan et Escape Room virker. Når man træder ind i et ukendt rum, og alt er mystisk, begynder man automatisk at overfortolke tingene. Derfor kan det være godt at have prøvet at knække nogle koder og gåder først.

Selv erfarne folk, der har prøvet mange Escape Rooms skal også bruge de første minutter på at danne sig et overblik og lige ”justere” hjernen. Det gode er, at de fleste Escape Rooms og gåder er bygget op på samme måde, og øvelse gør som bekendt mester.
Hvis I vil arbejde ekstra med hjernevridere, er der masser af eksempler på nettet. Når dine elever er i topform, kan de også lave gåder og hjernevridere til hinanden.

Husk at I også kan bruge Garderhøjfortets online escape room som opvarmning til besøget, eller hvis I bare vil prøve kræfter med andre typer af gåder og opgaver.

Forløbet er målrettet elever i 7-10. klasse samt 1. og 2. årsstuderende på ungdomsuddannelserne.

Back To Top