skip to Main Content

Historisk info

Giv eleverne den historiske baggrundsviden som de skal bruge til de Matematiske Escape rooms.
Siden har fokus på den militære historie der knytter sig til perioderne: 1864, WW1, WW2, den Kolde krig og nutiden. Perioden omkring Første verdenskrig er relevant for de fysiske Escape rooms. Alle perioderne på siden er relevante for de online Escape rooms.

1864

2. Slesviske Krig

I 1864 består Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. De 3 er også en del af Det Tyske Forbund. Tyskland er mere et projekt end en egentlig stat. De har en drøm om at samle de forskellige tysktalende områder til et samlet Tyskland. I Slesvig og Holsten er der både dansk og tysktalende og stridens store spørgsmål bliver derfor, om de skal fortsætte med at være en del af Danmark. Borgerne i Slesvig er internt splittede – nogle føler sig danske, andre tyske. I Holsten er man til gengæld ikke i tvivl om, at man ikke længere vil høre under den danske konge. Det hele kulminerer i 1848 med 1. Slesvigske krig, og 2. Slesvigske krig i 1864.

HISTORIENS GANG

1848: Treårskrigen begynder
Første Slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, starter. Striden handler om kontrollen over Slesvig, Holsten og Lauenborg. De tyske stormagter Preussen og Østrig deltog i krigen på Slesvigs side.

1849: Grundloven underskrives
Danmarks Riges Grundlov bliver vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år.

1850: Treårskrigen slutter
Første Slesvigske krig ender med, at Danmark og Det Tyske Forbund slutter fred. I London underskriver de ikke-tyske stormagter en protokol om det danske monarkis udelelighed og integritet. Danmark overtager kontrollen over Slesvig til Ejderen, mens kommissærer for de to tyske stormagter Preussen og Østrig overtager styrelsen i Holsten.

1850-1863: Tid mellem 1. og 2. slesvigske krig
Udfaldet af Treårskrigen oplever den danske offentlighed som en klar sejr, hvilket giver overdreven tillid til Danmarks militære styrke. Blandt stormagterne i Europa er holdningen dog, at krigen endte uafgjort. Danmark her desuden, over for England, Frankrig, Rusland, Sverige-Norge og siden også Preussen og Østrig, forpligtet sig til at genoprette helstaten i sin fulde udstrækning.

1863: November forfatningen
I marts 1863 opgiver den danske regering bestræbelserne på at finde en forfatningsmæssig løsning for hele monarkiet og planlægger udskillelsen af et selvstændigt Holsten-Lauenborg, der stort set kun skal have regenten til fælles med den dansk-slesvigske del af monarkiet. Trods forbitrede protester fra den tyske Forbundsdag fremlagdes herefter et forslag til en fælles forfatning for Danmark og Slesvig, der vedtoges den 13. november 1863.

1864: 2. slesvigske krig
På grund af november forfatningen er Preussen og Østrig i deres gode ret til at angribe. Danmark har forsøgt at adskille Slesvig og Holsten, et klart brud på at bevare helstaten.

Danmark er i 1864 forbløffende dårligt forberedt til et militært opgør. Hæren er under omorganisering med utilstrækkeligt uddannede befalingsmænd og alt for få officerer.

Værst er dog næsten den overdrevne tillid til det danske militær, som er opstået efter ”sejren” i 1850. Desuden har Dannevirkestillingen nærmest en mytisk plads i det danske sind, men er reelt kun et par meter høj.

Mod den overlegne tyske hær har de danske tropper ingen reel chance og trækker sig tilbage for at undgå et regulært blodbad. Tilbagetoget foregår i snestorm og hård kulde, og soldaterne må slæbe kanoner og andet materiel med sig for at undgå, at det falder i fjendens hænder.

1864-1900: Nationalfølelsen vokser
Efterfølgende begynder alle folk, høj som lav, at interessere sig for dét at være dansk, ud fra devisen ”Hvad udad tabes skal indad vindes”. Der bliver skrevet digte om hvor dejligt og smukt Danmark er. Det er også her vi skifter nationalsang fra ”Kong Christian stod ved højen mast”, hvor Christian d. 4 slår svensken hårdt i hovedet, til ”Der er et yndigt land”, som er en langt mere fredelig sang.

1864
Hvad Danmark tabte

Med nederlaget mistede Kongeriget Danmark Holstein, Slesvig og Lauenborg.
1/5 af dansk territorium og at 36 % af befolkningen, tilhørte nu det tyske kejserrige.

SUNDHED

Forplejning

I løbet af 1800-tallet var nogle af de største problemer for militæret stadig underernæring og fejlernæring. Derfor begyndte man at forbedre kosten, der skulle være både god, nærende og tilstrækkelig.

Med den bedre mad steg gennemsnitshøjden for soldater fra 165,4 cm 1 1852 til 169 cm i 1914.

KENDTE OG KONGELIGE

1914 – 1918

1. Verdenskrig

28. juni 1914 bliver tronarving Franz Ferdinand og hans hustru myrdet under et besøg i Sarajevo i Bosnien. Parret bliver skudt af en serbisk nationalist og denne begivenhed udløste 1. Verdenskrig. Bosnien er en del af det kæmpestore og multietniske Østrig-Ungarn, men landet har en stor serbisk befolkning, som ønsker selvstændighed, hvilket er baggrunden for attentatet. Østrig-Ungarn mener, at Serbien er ansvarlig for mordet og erklærer landet krig.

HISTORIENS GANG

1914: Dominobrikkerne  væltes – krigen starter
Rusland støtter Serbien og Tyskland går ind i krigen på Østrig-Ungarns side. Frankrig er i alliance med Rusland, så de bliver også inddraget i krigen. Da Tyskland i august 1914 invaderer Belgien på vej ind i Frankrig, bliver Storbritannien også involveret.

Mordet på Franz Ferdinand er gnisten, der antænder krudttønden. I årtier er spændingerne mellem landene i Europa vokset i styrke. Alliancer på kryds og tværs starter en kædereaktion, som får flere og flere lande med i krigen. Inden det går så vidt er forventningen dog, at krigen vil blive relativ hurtig med få dræbte. Sådan kommer det imidlertid ikke gå, da europæerne har haft en lang periode med fred og teknologisk udvikling. Jernbanen gør, at soldater og forsyninger kan transporteres hurtigere end nogensinde før. I starten af krigen kæmper man på den gamle måde, ved at storme frem mod fjenden, men de nye våben gør dette til et blodbad.

1914-1918: Danmarks involvering
Danmark forsøger med al magt at holde sig ude af Første Verdenskrig. Efter 1864 hersker der ingen krigslyst i landet længere. Man fokuserer på at styrke forsvaret, hvis nogle af de stridende parter retter deres blik nordpå. 64.000 mand bliver indkaldt til Sikringsstyrken, 50.000 af dem får til opgave at bevogte hovedstadens nye besætning.

For sønderjyderne ser virkeligheden noget anderledes ud, da de efter 1864 er tyske og derfor indkaldt til den tyske hær. Omtrent 26.000 sønderjyder deltager som soldater i krigen, primært på Vestfronten, og mere end 4000 faldt. Det anslås, at der blev mobiliseret 70 millioner soldater i løbet af krigen.

1915: En krig som aldrig før
Første Verdenskrig udvikler sig hurtigt til en skyttegravskrig. 1915 we Vestfronten stivnet og de næste 3 år forsøger man at bryde stilstanden, oftest uden held og med enorme omkostninger i menneskeliv og materiel. På Østfronten bølger krigen frem og tilbage, også med store tab af liv.

Skyttegrave fungerer som fæstning mod fjendens artilleri under kampene på Vestfronten. I alt 40.000 kilometer skyttegrave bliver udgravet under 1. verdenskrig. Kun et fåtal slap levende derfra igen.

1918: Slutning på krigen
11. november 1918 overgiver Tyskland og dets allierede sig. Hæren mangler materiel og kampvante soldater og civilbefolkningen er plaget af hungersnød og sygdom. I 1919 bliver Tyskland pålagt Versaillestraktaten. Den er sidenhen blevet anset som ualmindelig streng og ydmygende. Kravet om revanche vil begynde inden længe.
Europakortet ændrer sig efter krigen. 4 store imperier bliver opløst i småstater: Østrig-Ungarn, Tyskland, Rusland og Det Osmanniske Rige. Danmark består imidlertid og genforenes med Sønderjylland i 1920.

1918-1920: Den Spanske Syge
Den spanske syge er en influenzapandemi fra 1918 til 1920. Flere end 50 millioner dør af den; de 15-18.000 var danskere. Danmark er noget mildere ramt, da landet ikke deltager i krigen. Transportskibe, overfyldte med soldater, sejler hjem til deres respektive lande og spreder hurtigt sygdommen over hele kloden.

KOMMUNIKATION

[ A= ·– ] ·|·–·||·|–·||·–|·––·|·–··|·|·–··|···|··|–·||–––|––·||·|–||··–·|·–|–··|| | B= –··· | C= –·–· | D= –·· | E= · | F= ··–· | G= ––· | H= ···· | I= ·· | J= ·––– | K= –·– | L= ·–·· | M= –– | N= –· | O = ––– | P= ·––· | Q= ––·– | R= ·–· | S= ··· | T= – | U= ··– | V= ···– | W= ·–– | X= –··– | Y= –·–– | Z= ––·· |Æ= ·–·– | Ø= –––· | Å= ·––·– ||

Morsekoden

Det er opkaldt efter opfinderen Samuel Morse, der konstruerede det mellem 1837 og 1843. Morsekoderne blev brugt som international kommunikation inden for søfart indtil 1999

Tegnet for hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og streger. Ved signalering med lyd eller lys eller elektriske signaler, erstattes “prik” af en kort tone, et kort lysglimt eller en kort elektrisk impuls, mens “streg” erstattes af længerevarende toner, lysglimt hhv. elektriske impulser.

MILITÆRT ISENKRAM

Våbenudvikling

Udviklingen af nye våben gik hurtigere end nogensinde før. Bombefly, tanks, hurtigt skydende maskingeværer, giftgas, flammekastere og effektivt artilleri så for alvor dagens lys under 1. verdenskrig.

NØGLEPERSONER

1939 – 1945

2. Verdenskrig

2. Verdenskrig starter i Europa i 1939, da det nazistiske Tyskland angriber nabolandet Polen.
Undervejs i krigen er adskillige lande i Europa og Asien bliver besat af Tyskland og Japans militær, og store befolkningsgrupper er blevet forfulgt og slået ihjel på grund af religion, raceforestillinger, seksualitet, handikap eller politisk overbevisning. Alt i alt menes krigen at have kostet mellem 50 og 70 millioner menneskeliv – det største antal nogensinde i en militær konflikt.

HISTORIENS GANG

1936: Aksemagterne
Aksemagterne er de lande, der kæmper på Tysklands side mod de allierede under 2. Verdenskrig. Den oprindelige sammenslutning består af ”Aksen Rom-Berlin” fra 1936, nemlig samarbejdet mellem det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien, der er under ledelse af Benito Mussolini. Japan tilslutter sig aksemagterne i 1940. Under 2. Verdenskrig tilslutter autoritære styrer i lande som Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Bulgarien og Kroatien sig også aksemagterne.

1939: De allierede
De allierede er de lande, som går sammen under 2. Verdenskrig for at besejre aksemagterne. De største magter i alliancen er Storbritannien, Sovjetunionen og USA. Alliancen bliver oprindeligt formet af Storbritannien, Frankrig og Polen i 1939 som modsvar på Tysklands angriber på Polen. Sovjetunionen har på det tidspunkt underskrevet en ikkeangrebspagt med Tyskland og træder først ind på de allieredes side, da Tyskland bryder ikkeangrebspagten ved at invadere sovjetisk territorium i 1941. USA går ind i krigen i slutningen af 1941 som følge af det japanske angreb på den amerikanske flådestation i Pearl Harbor på Hawaii.

1940: Krigen kommer til Danmark
9. april 1940 når 2. Verdenskrig til Danmark. Om morgenen bliver tyske tropper landsat fra fly og skibe forskellige steder og i landet, samtidig med at hovedstyrken kører over grænsen i Sønderjylland. Enkelte steder kommer det til kamp, men hurtigt indser man, at det er nytteløst. Danmark er i en unik situation, da vi er besat, men ikke i krig. Formelt er Danmark stadig en suveræn og neutral stat, som den tyske værnemagt har overtaget forsvaret af.
Der er i den danske befolkning 4 måder at tackle krigen på: at sejle i allieret tjeneste, at kæmpe i den danske modstandsbevægelse, at kæmpe på tysk side, eller den løsning som de fleste valgte – at ignorere krigen og første med dagligdagen så vidt som muligt. Omkring 6000 danske søfolk og 240 skibe deltager i allieret tjeneste i krigen. Deres risikable opgave er at holde forsyningslinjerne åbne mellem USA og dets allierede.

1945: Afslutningen
Krigen – hvis væbnede konflikter kom til at berøre adskillige lande i næsten alle verdensdele – slutter med først Tysklands og derpå Japans kapitulation i foråret og sommeren 1945. Italien havde allerede overgivet sig i 1943. Japans kapitulation kom efter USA’s angreb på Nagasaki og Hiroshima med det nye dommedagsvåben, atombomben.

Danmark bliver befriet fra tyskernes besættelse 5 maj 1945. Folk strømmer ud på gaderne, og fejrer befrielsen, river mørklægningsgardinerne ned og tænder lys i vinduerne.

KOMMUNIKATION

Den tyske Enigma-maskine fungerer efter et uhyre simpelt princip:

  1. Indstil Enigma-maskine til aftalt kode, fx 915. Skriv klartekst: ‘U-boote vor Anholt’.
    Enigma-maskinen omdanner klarteksten til kryptotekst: fuhg mq slp rwmapo.
  2. Telegrafisten sender kryptoteksten afsted som almindelig morsekode. Skulle de allierede opsnappe morsebeskeden, så har de ingen jordisk chance for at forstå de krypterede ord!
  3. Modtageren af morsebesked indstiller sin Enigma-maskine til kode 915, og skriver kryptoteksten.
    Hvorefter modtager kan læse budskab/ klartekst: ‘U-boote vor Anholt’.

MILITÆRT ISENKRAM

Messerschmitt er tyske Luftwaffes primære jagerfly under 2. verdenskrig. Under “Slaget om England” viste det sig at flyets begrænsede rækkevidde bliver et stort problem for Luftwaffe, da det kun har brændstof til ca. 30 minutters kamp.

Spitfire blev brugt af engelske Royal Air Force under begge verdenskrige. Jægerflyet var under “Slaget om England” ærkerivalen for Luftwaffes Messerschmitt.
Spitfire er et af de mest ikoniske fly, der nogensinde er lavet, og er stadigt populært i dag.

NØGLEPERSONER

1945 – 1992

Den Kolde Krig

Den Kolde Krig starter blandt andet fordi supermagterne USA og Sovjetunionen, og deres respektive allierede, er uenige om, hvordan Europa og Tyskland skal genopbygges efter 2. Verdenskrig. Kommunismen kontra kapitalismen. Krigens forløb er kendetegnet ved, at højspændte perioder veksler med perioder med afspænding. Krigen begynder dramatisk få år efter 2. Verdenskrigs afslutning med Truman-doktrinen i 1947 og den sovjetiske blokade af Berlin i 1948-49.

HISTORIENS GANG

1949: Danmark indtræder i NATO
De fleste danske politikere ønsker at holde sig fri af begge fronter. Det viser sig imidlertid at være svært, særligt på grund af geografi: Danmark placering i Østersøen, gør at vi kunne fungere som stopbom for enhver, der vil ind eller ud af Østersøen. På Bornholm stod sovjetiske ”befrielsestropper” indtil 1946 og truede med at overtage øen. En alliance med USA ender med at blive den eneste reelle mulighed, og i april 1949 bliver Danmark medlem af NATO.

1950: Koreakrigen og Vietnamkrigen
Konflikten bliver kaldt Den Kolde Krig, fordi truslen om verdensomspændende atomkrig mellem militæralliancer, en tredje verdenskrig, fører til at parterne undgår at gå i direkte, varm krig mod hinanden. I stedet indgår man i stedfortræder krige rundt omkring i verden, bl.a. Koreakrigen og Vietnamkrigen, hvor de stridende parter får militær og økonomisk støtte af supermagterne.

1961: Berlin splittes
I august 1961 rejser myndighederne i Østberlin en mur omkring det daværende Vestberlin. Muren går tværs gennem byen og var 45, 1 km land. DDR kalder den ”Den Antifascistiske beskyttelsesmur”. I Vestberlin får den navnet ”Skammens mur”.

1962: Cubakrisen
Sovjetunionen opdager, at USA har missiler i bl.a. Italien. Nogenlunde samtidig opdager USA at der er russiske missiler på Cuba. Stormagterne har nu missiler tæt nok på, til at ramme hinanden. Spændinger stiger til nye højder og man er meget tæt på en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.
Atombomber og brintbomber er forfærdelige våben, som ville forårsage total ødelæggelse, hvis de kom i brug. Bomben, som bliver smidt over Nagasaki var på 21 kiloton, til sammenligning var Tsar Bomba på 50.000 kiloton. Det er den største menneskeskabte sprængning nogensinde og blev foretaget af Sovjetunionen.

1969: Kapløb til månen
Styrkeforholdet mellem de stridende parter bliver både målt ud fra præstationer inden for militær oprustning, men også inden for rumfart, teknologi og idræt. Sovjetunionen er de første til at få en mand i rummet, nemlig Yuri Gargarin, mens USA som de første sætter en mand på månen i 1969, Neil Armstrong.

1979: Afghanistan og nye spændinger
Hen mod slutningen af 1970-erne forværredes forholdet mellem USA og Sovjetunionen på ny, især efter NATOs beslutning i december 1979 om at opstille nye mellemdistancemissiler i Europa og Sovjetunionens samtidige besættelse af Afghanistan. Den amerikanske præsident Reagans første embedsperiode 1981-85 er præget af en kraftig oprustning og nedfrysning af kontakten mellem parterne.

1991: Krigens slutning, Murens fald
Med Mikhail Gorbatjovs overtagelse af den sovjetiske ledelse i 1985 ændredes sovjetisk udenrigspolitik hen mod afspænding og samarbejde med NATO-landene, og en række vellykkede møder mellem Gorbatjov og Reagan indvarslede en ny periode med afspænding.
Den kolde krig slutter delvist med Berlinmurens fald 9. november 1989 og endeligt med Sovjetunionens sammenbrud og endelige opløsning 26. december 1991.

NATO

NATO er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.

 

Spionage

Under den kolde krig bedrev Øst- og Vestblok-landene intens spion- og efterretningsvirksomhed mod modparten.

Eksempel: Melita Norwood 1912-2005
Hun var tilsyneladende den uskyldige assistant for direktøren af en af Englands atomare forsknings centre, men i virkeligheden sendte hun i hemmelig information om atombomben til Rusland i 37 år. Hun blev først identificeret i 1999. Den nu  87-årige skulle have sagt:
Oh dear. I thought I had got away with it.

NØGLEPERSONER

1991 –

Moderne tider!

Efter Den Kolde Krig deltager Danmark som en del af NATO i krigene i Østeuropa. Efter Sovjetunionen sammenbrud i 1989-1991, er området præget af stor ustabilitet, hvilket kort sagt fører til krige. Med tiden er både droner og cyberkrig blevet mere normale i morderne krigsførelse.

HISTORIENS GANG

1991: Krigene i Jugoslavien
Krigene i Jugoslavien udbryder i 1991, da Slovenien og Kroatien erklærer sig uafhængige af det serbisk dominerede Jugoslavien. Den jugoslaviske hær bliver sat ind i Slovenien og Kroatien, hvilket leder til væbnet konflikt i disse lande.

Inden da har Kroatien haft en folkeafstemning, der giver flertal for løsrivelse, med undtagelse af Krajina-området, som huser et stort antal serbere, som ønsker at vedblive med at være en del af Jugoslavien. Krajina-serberne gør derfor oprør og efterfølgende spreder borgerkrigen sig til resten af Jugoslavien. I 1992 bliver FN styrker sat ind for at varetage freden i Krajina, med undtagelse af de såkaldte Pink Zones, hvor der stadig er kampe. Krigen slutter i princippet i 1993, da den kroatiske hær erobrer Krajina. Optøjerne fortsætter dog blandt andet i Kosovo, hvortil Krajina-serberne bliver sendt.

1996: Krigen i Kosovo
Krigen foregår fra 1996 til 1999 i Kosovo, samt dele af det daværende Jugoslavien (bestående af Serbien og Montenegro), og er en del af de krige, der præger Jugoslaviens opløsning. Konflikten tager sin begyndelse i 1990’erne, da den jugoslaviske regering under ledelse af Slobodan Milošević indskrænker det selvstyre, den serbiske provins Kosovo ellers er garanteret. Kosovo erklærer sig derfor uafhængig. Konflikten eskalerer i voldsomme sammenstød mellem albanere og serbere.

I 1999 leder NATO et bombadement af jugoslaviske mål. Under dette angreb fortsætter Kosovos befrielseshær (UCK) kampen mod de jugoslaviske styrker. Serberne overgiver sig herefter og en NATO ledet militær landstyrke bliver indsat for at sikre den serbiske tilbagetrækning.

Det anslås, at omkring 850.000 albanere og 200.000 serbere bliver fordrevet fra deres hjem som følge af denne konflikt.

Kosovokrigen får flere både politiske og militære konsekvenser. Formelt set er provinsen stadig en del af Serbien, men den serbiske regering har i realiteten ingen indflydelse over området. Milošević overlever umiddelbart krigen, men de facto er tabet af Kosovo et vigtigt element i den folkelige modstand mod hans styre, der kort efter blussede op i Serbien. En revolte i 2000 resulterede i at han bliver afsat og kort efter arresteret og udleveret til Den Internationale Domstol i Haag. Han dør dog inden sagen blev afgjort.

Trods den umiddelbare militære succes åbenbarede krigen en række svagheder i NATO-samarbejdet. En af dem er de europæiske medlemmers afhængighed af hjælp fra amerikansk militær, idet størstedelen af alle militære kamp- og ikke-kamp-situationer behøver amerikansk involvering. Moderne præcisionsbomber er desuden en mangelvare. Kritikere i USA mente, endda at alliancens beslutningsproces baseret på konsensusafgørelser virker hæmmende og betyder, at kampagnen blev forsinket.

2001: Afghanistan krigen
Terrorangrebet i 11. september spreder chokbølger verden over. Bagmanden viser sig at være Osama bin Laden. En saudiarabisk terrorist og leder af terrornetværket al-Qaeda. Han gør det til sin livsmission at bekæmpe vestlig tilstedeværelse i den muslimske verden. I Afghanistan støtter han uddannelsen af terrorister, såkaldte hellige krigere, til kamp mod vesten. USA og Storbritannien gennemfører allerede i oktober et angreb på al-Qaeda og deres afghanske værter, den fundamentalistiske Taliban bevægelse, som siden 1996 har styret landet med hård hånd.

Som USA’s allierede deltager Danmark fra januar 2002 i krigen. I løbet af 2002 overtager NATO og FN missionen. Løbende bliver flere danske soldater indsat for at give militær opbakning til den nye regering i Afghanistan. I foråret 2008 er der i alt 700 udstationeret. De står over for den enorme udfordring at hjælpe med genopbygningen af et samfund, der i årtier har været præget af krig, fattigdom og undertrykkelse.

Taliban bliver væltet i november 2001, og Osama bin Laden bliver dræbt af amerikanske soldater 2. maj 2011. efter mere end 10 års krig er der dog fortsat ikke fred i Afghanistan. Krigen har kostet mere en 40 danske soldater livet og påført varige fysiske og psykiske skader på talrige andre. Den har også kostet tusinder af afghanere livet. Det er en krig, der har skærpet modsætningsforholdet mellem vestlige, demokratiske lande og den muslimske verden. En krig, som trækker tråde til terrorsager i Danmark. En krig, som også har haft politiske konsekvenser i Danmark.

2003: Irak krigen
Krigen i Irak begyndte 20. marts 2003, da en koalition ledet af USA invaderede landet. Forholdet mellem Saddam Hussein og Vesten har været anspændt siden Golfkrigen i 1990-1991. Da USA’s præsident George W. Bush modtager rapporter om masseødelæggelsesvåben i Irak, så han det som en trussel mod verdensfreden og erklærede krig.

I løbet af få uger lykkedes det at fjerne Saddam fra magten. Tv-seere kan verden over følge med, da den seks meter høje statue af Saddam bliver væltet. Irakerne jubler, og George Bush erklærer krigen for vundet. Det er dog kun begyndelsen. Landet eksploderer i et inferno af etnisk, religiøs og politisk vold. Det lykkedes dog at skabe folkelig opbakning omkring en ny grundlov og et folkevalgt styre i 2005.

Danmark støtter USA i krigen og deltager fra sommeren 2003. Målet er at skabe sikkerhed og hjælpe med at opbygge et demokratisk Irak. De danske kamptropper bliver trukket hjem i sensommeren 2007 efter fire år med mange voldsomme kampe. Opgaverne bliver overdraget til irakiske styrker. Frem til 2011 har danske soldater hjulpet med at genopbygge og uddanne det nye Irak.

2012: Cyberkrig
Cyberkrig dækker over den digitale form for krigsførelse, hvor regeringer eller andre, ikke-statslige aktører kan forårsage ødelæggelse ved hjælp af eksempelvis hackerangreb på fjendens territorium. Det er en ny form for krigsførelse, som har vundet indpas i det seneste årti i takt med den teknologiske udvikling. Der findes allerede mange eksempler på, at landes infrastruktur er blevet sat ud af drift som følge af omfattende cyberangreb. Også Danmark er blevet ramt af cyberangreb, og myndighederne i Danmark er ligesom i mange andre lande i gang med at opruste deres cybersikkerhed. Der hersker dog delte meninger om, hvordan man bedst håndterer truslerne fra cyberspace.

I 2012 blev Saudi-Arabiens oliegigant Saudi Aramco ramt af et malware-angreb, hvilket ødelagde 35.000 computere, og det bliver hurtigt opfattet som et gengældelsesangreb fra Iran mod USA’s allierede i Mellemøsten, Saudi Arabien. USA også i 2014 blev i 2014 ramt af et voldsomt cyberangreb rettet mod det amerikanske filmselskab Sony Pictures. Bag angrebet står Nordkorea, som er utilfredse med Sonys komediefilm ”The Interview”, fordi den angiveligt gør grin med Nordkoreas politiske leder, Kim Jong-Un.

Krige med dansk deltagelse

Muligt NATO-angreb i Jugoslavien nært forestående
DR TV-avisen 23. marts 1999

Computeren flytter ind

I 90’erne udskiftes mange skrivemaskiner med skærm, mus og tastatur.
Når der ikke arbejdes, så spilles der computerspil.Vi er vilde med at spille det russisk udviklede spil Tetris, og med, at pløkke tyske NAZI-soldater ned i arkadespillet Wolfenstein I.

World Wide Web

I løbet af 1990’erne stifter mange danskere bekendtskab med World Wide Web, altså internettet:
Via vores computer og et tilsluttet 14/4-modem kan vi nu sende en e-mail, og kan gå på en hjemmeside!

1991

Verdens første website launches:
http://info.cern.ch/hypertext/ WWW/TheProject.html

1998

2001

2003

2005

2006

2007

2010

2017

NØGLEPERSONER

Back To Top